Om at være model hos

Le management KIDS

Om at være model hos

Le management KIDS

Som model hos Le Management Kids indgår man i et tæt samarbejde med os som bureau, der bygger på gensidig tillid og en lyst til at arbejde sammen. Vores modeller skal være ved os fordi det netop er her, de ønsker at være og derfor ser vi ikke en grund til at arbejde med bindende kontrakter.
At være børnemodel er en hobby, ligesom fodbold, sang eller anden fritidsinteresse og har til formål at give barnet nye, spændende oplevelser. Det er derfor afgørende, at det er i barnets egen interesse at deltage i modeljobs. 


Send os en ansøgning

Måske er det netop dig, vi er på udkig efter. Du kan sende os en ansøgning ved at klikke her. Det er helt uforpligtende.
Vi glæder os til at høre fra dig!


Forventninger og muligheder

Der er ikke én måde at arbejde som model på. Vi har både modeller, der arbejder flere gange i måneden, andre et par gange om året eller mindre.

Jobmulighederne kan variere fra fotoskydninger til kataloger, reklamer og e-commerce inden for forskellige brancher såsom tøj, sko- og legetøjsbranchen både nationalt og internationalt.

Størstedelen af de jobs, vi kan tilbyde vores modeller, foregår i eller omkring enten Aarhus eller København. Modeljobs foregår primært i hverdagene i almen arbejdstid, hvorfor det forventes, at modellen kan arbejde i dette tidsrum. Man er naturligvis altid velkommen til at takke nej til jobs, da vi er indforstået med, at det skal passe ind i jeres hverdag.

Arbejdsvilkår

Det er essentielt for os, at vores modeller og deres forældre altid arbejder under ordentlige vilkår, hvor børnene bliver mødt i øjenhøjde. Vi er yderst opmærksomme på, at vi arbejder med børn, der alle er forskellige, og derfor gør vi os umage med at forberede dem bedst muligt.