VORES REJSE af Marie & Jakob

Det hele startede lidt tilfældigt, da jeg (Marie) blev “opdaget” på en café og inviteret til en fotosession af en scout fra Le Management Kids. Mine forældre var først lidt imod det – de troede, det var sådan et smart og koldt miljø at være i modebranchen, men jeg fik lov til at prøve, og det viste sig hurtigt at være en super god oplevelse med vildt flinke og professionelle mennesker på settet.

Det sjove er, at Jakob – min lillebror – endte med også at blive en del af det. Han var med som følgeskab til et shoot, og så var der nogen, der lagde mærke til ham og spurgte, om de måtte tage billeder af ham også. Siden da har vi begge været en fast del af Le Management Kids, og det er virkelig noget, vi er glade for.

“Mine forældre troede, det var sådan et smart og koldt miljø at være i modebranchen, men jeg fik lov til at prøve, og det viste sig hurtigt, at det faktisk var en super god oplevelse med vildt flinke og professionelle mennesker på settet”

Marie Lautrup

En vigtig del af, at det hele kan fungere, er, at vores forældre har mulighed for at flekse på deres arbejde og tage med os, når vi skal til shoots. Men nu hvor vi er blevet lidt ældre og mere trygge i det hele, kan vi godt tage til jobs alene, hvis det er i nærheden af Aarhus, hvor vi bor.

Vi elsker stemningen på settet – det er altid super nice at være sammen med fotograferne, stylisterne, bookerne og alle de andre. Alle er virkelig søde, positive og får én til at føle sig godt tilpas.

Der er selvfølgelig også perioder, hvor man ikke hører noget ift. jobs– og det har vi lært er helt normalt. Det handler tit bare om størrelser, sæsoner og om man lige passer til det, kunderne søger – og det er helt fair. Vi har lært at tage det roligt og ikke tage det personligt.  Når der ikke er så mange jobs, bruger vi bare tiden på skole, fritid og venner – og så nyder vi det ekstra meget, når vi får et job.

Vi er vildt glade for at være en del af Le Management Kids og krydser fingre for mange flere fede jobs fremover!

Knus – Marie & Jakob